Ønsker du at blive en del af Grobund?

Grobund forening:

Du kan være med i venneforeningen og deltage i arrangementer, onsdagsspisninger og være med i grupper, der støtter og er med til at udvikle Grobund.           


Det koster 200 kr./år for et medlemskab i Foreningen Grobund.
Som medlem af Foreningen Grobund, får du mulighed for at være en del af et fællesskab og deltage i vores møder og fester, være med til at udvikle projektet og evt. købe et brugerbevis i fabrikken og derefter erhverve sig et byggelod.

Du bliver medlem sådan:

  1. Indbetal 200 kr på MobilePay nr. 66616 eller til Merkur Bank: reg.nr. 8401,  konto nr. 1276007. Husk at skrive dit fulde navn på indbetalingen.

  2. Efter indbetalingen skriver du en e-mail til medlem@grobund.org med dit fulde navn, adresse, e-mail og telefon

Grobund Fabrik og Jord:

For at blive en del af fabrikken og bosætningen på jorden skal man først og fremmest være medlem i Grobund forening. Herefter kan man sende en e-mail til indskyder@grobund.org. Skriv en begrundet ansøgning om, hvorfor du vil være en del af Grobund. Ansøgningsgruppen vil herefter kontakte dig og finde et tidspunkt for et møde. Her vil du blive grundigt informeret om Grobund og du kan derefter tage stilling til, om du vil være en del af vores projekt.

Hvis du ønsker at arbejde på Grobund eller bosætte dig sammen med os, skal du erhverve dig et brugerbevis til Fabrikken, som koster 50.000 kr. Herefter får du muligheden for at erhverve et Jordbevis. Prisen på Jordbeviser er ikke helt fastlagt, da vi mangler at købe endnu et stykke land, men vi regner med, at det koster omkring 50.000 kr. Men du kan allerede nu erhverve et Jordbevis B til 25.000,-. Man kan få Fabriksbevis uden Jordbevis, men kan ikke få et Jordbevis uden et Fabriksbevis.


Vi ser frem til at lære dig at kende og sammen gøre drømmen om Grobund til virkelighed.

91799928_2895816880498371_2941401334689038336_n.jpeg